Cai Ulrich von Platen i Skærbæk

Umage har sammen med et tværfagligt team bestående af landskabsarkitekt Anja Boserup Qvist fra Absolut Landskab, Mette Mechlenborg, ekspert i borgerinddragelse og byudvikling, og kunstneren Cai-Ulrich von Platen vundet Statens Kunstfonds budrunde omkring udarbejdelsen af en kunststrategi til byen Skærbæk ved Vadehavet. Sammen skal vi det næste halve år undersøge muligheder og potentialer for kunstneriske eksperimenter i lokalsamfund.

Cai Ulrich von Platen vil parallelt med de øvrige konsulenters arbejde i teamet udarbejde et kunstprojekt, der frem mod afleveringen af strategien vil portrættere Skærbæk kunstnerisk. Kunstnerens opgave er at undersøge og gå på opdagelse i Skærbæks historie og nutid, og derefter komme med bud på, hvordan et sådant sammensat “bybillede” kan visualiseres.

Billederne her viser kunstnerens første installation i et nedlagt butikslokale i Storegade i Skærbæk, som vil udvikle sig over de næste par måneder. Senere i forløbet vil Cai Ulrich von Platen få stillet det netop lukkede museum i et bevaringsværdigt hus i Bedre Byggeskik-stil til rådighed og udvikle en totalinstallation med relation til Skærbæks interessante kulturarv.

img_0592

img_0590

img_0594

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien